Baggrund

En stor del af hjemmeplejens arbejdstid består af transport til og fra borgere, og går dermed ikke til den egentlige hjælp til borgerne. I dette projekt vil man undersøge, om videokommunikation kan benyttes i forbindelse med vejledning af borgeren, således at transporttiden til nogle besøg kan undværes.

Samtidig kan videokommunikation være med til at give borgeren en højere grad af fleksibilitet, da borgeren ikke er tvunget til at være hjemme i forbindelse med opkald fra hjemmeplejen. Borgeren kan desuden opleve en mindre grad af invasion i hjemmet, når hjemmeplejen ikke fysisk skal træde ind i borgerens hjem.

Vision/formål

Projektet har til formål at undersøge fordele og barrierer ved videokommunikation som plejeform, herunder give et erfaringsgrundlag for tilrettelæggelsen af tilknyttede arbejdsgange.

Videokommunikation skal i udvalgte indsatser delvist erstatte det fysiske besøg og give Odense Kommune mulighed for at tilbyde en service, der placerer sig midt imellem et fysisk besøg og et telefonisk opkald.

Målgruppen for projektet er alle borgere med behov for hjælp og vejledning, som ikke har behov for, at plejepersonalet er fysisk tilstede. Det kan eksempelvis være i forbindelse med vejledning i forhold til indtagelse af medicin, mad og drikke samt motivation, støtte og vejledning i forhold til daglige gøremål.

 
Forventede resultater

Efter projektets afslutning er det forventningen, at borgere og medarbejdere oplever, at videokommunikation kan erstatte det fysiske besøg og i nogle tilfælde opleves som den foretrukne service.

Problemstillingerne omkring transporttid i hjemmeplejen, fleksibilitet hos borgeren og invasion af hjemmet går igen på tværs af alle kommuner, og det er således muligt at udbrede erfaringer fra projektet nationalt.