2.3 mio. kr. til geriatri-projektet Hospital Hjemme

 
2.3 mio. kr. til geriatri-projektet Hospital Hjemme
10. December 2013
Veluxfonden har bevilliget 2.3 mio. kr. til geriatri-projektet Hospital Hjemme under Patient@home. Midlerne skal anvendes til at frigøre personale på OUH Odense Universitetshospital og i Odense Kommune, så de får tid til at arbejde fokuseret på projektet.

- Mere præcist vil midlerne blive brugt til ansættelse af projektsygeplejerske, fysioterapeut, sekretær samt projektadministration samtidig med, at Odense Kommune kan aflønne sygeplejersker specielt tilknyttet projektet. Sammen med bevillinger fra Patient@home sikrer bevillingen, at projektet kan gennemføres, siger overlæge., ph.d. og klinisk lektor Jens-Ulrik Rosholm fra Geriatrisk afdeling på OUH Odense Universitetshospital.

 

Projektet Hospital Hjemme er et såkaldt feasibility-studie, eller en empiri-støttet undersøgelse, af, om det er muligt at pleje og behandle akut syge ældre, medicinske patienter i eget hjem bl.a. ved hjælp af telemedicinsk udstyr.

 

Projektet skal undersøge både, hvordan teknologiske løsninger, fx telemedicin og monitorering, kan understøtte behandlingen i eget hjem, og analyserer samarbejdsformer og opgavefordeling mellem den primære sektor (kommune) og sekundær sektor (hospital) set i et økonomisk og organisatorisk perspektiv.

 

Hospital Hjemme gennemføres som ph.d.-projekt med start primo 2014.

 

For yderligere information

Spørgsmål vedrørende geriatri (læren om alderdommens sygdomme) og Velux-ansøgningen kontakt overlæge., ph.d. og klinisk lektor Jens-Ulrik Rosholm, Geriatrisk afdeling, OUH Odense Universitetshospital, T. +45 6541 4600, jens-ulrik.rosholm@rsyd.dk

 

Spørgsmål om teknologidelen i projektet kontakt projektleder, cand.scient.san. Conny Heidtmann, RoboCluster, M. +45 2058 5132, cohe@mmmi.sdu.dk  

 
Contact Person

Jens-Ulrik  Rosholm

ph.d. og klinisk lektor


Odense Universitetshospital, Geriatrisk Afdeling

Email:  LOADEMAIL[jens-ulrik.rosholm]DOMAIN[rsyd.dk ]