Af Klaus Ulrik Mortensen (klaus@altinget.dk).

Artikelen er bragt i Altinget.dk, 22. maj 2014 og vist her med venlig tilladelse fra Altinget.dk

 

Ny velfærdsteknologi risikerer snart at fremstå forældet, fordi mange af løsningerne kun opfylder en enkelt funktion. Sådan lyder advarslen fra professor i telekommunikation på DTU Lars Dittman.

 

Professoren, der er IKT-ansvarlig på landets stø rste velfærdsteknologiske forskningsprojekt, Patient@home, mener, at vi er i gang med at fylde danske patienters hjem med apparater, som snart må udskiftes, fordi deres funtionalitet er begrænset.

 

- Der er en tendens til, at alle laver det, som vi kalder dedikerede løsninger. Det vil sige løsninger, som kun opfylder en enkelt funktion, siger han og fortsætter:

 

- Et godt eksempel er KOL-kufferten, som patienterne kan bruge til at teste lungefunktionen i hjemmet uden at skulle på hospitalet. Det er smart. Problemet er bare, at kufferten ikke kan bruges til andet end det, så hvis man nu har brug for også at overvåge patientens blodværdier, er man nødt til at installere et nyt apparat i hjemmet.

 

Håber at have case klar om to år

Målet med Patient@home er, at sundhedspersonale, patienter, private virksomheder og forskningsinstitutioner i samarbejde skal udvikle en række nye velfærdsteknologiske produkter og services, som vil bidrage aktivt til en reducering af både antal og varighed af indlæggelser på de danske hospitaler.

 

Målgruppen er kroniske patienter, som ved pludselig sygdomsforværring har brug for at blive indlagt et par dage på hospitalet for derefter at blive overvåget i eget hjem. En udfordring, som alle landets kommuner og regioner står over for, men som håndteres forskelligt fra projekt til projekt, forklarer Lars Dittman.

 

En typisk fejl ved den slags projekter, mener han, er, at man gør patienterne afhængige af specifikke løsninger. Det betyder, at en borger ofte skal vente flere uger på, at vedkommendes hjem er gjort klart til teknologien, og så vil gevinsten ved at udlægge patienten i mange tilfældet være forsvundet.

 

Arbejdet med Patient@home har indtil videre stået på i to ud af i alt seks år. Endnu er man i gang med at udvælge kommercielle platforme, som kan bruges til videreudvikling af de telemedicinske løsninger. Næste skridt bliver så at teste løsninger i kommunerne.

 

- Håbet er at opbygge en case i løbet af de næste to år, som vi herefter skal have afklaret om holder vand i den virkelige verden, forklarer han og fortsætter:

- Men når vi er færdige med projektet, skal vi stå med en løsning, som samlet set er meget billigere, og som alle landets borgere kan få glæde af.

 

Frygt for sikkerhed er udenomssnak

Hermed mener Lars Dittman et produkt, som kan kobles til enten patientens pc, smartphone, tablet eller fjernsyn.

 

- Typisk får man svaret, at sikkerheden på folks eksisterende platforme er for ringe, til at de kan bruges i sundhedsfaglig sammenhæng. Men for mig at se er det bare en måde at snakke udenom på.

 

- Vi skal sørge for ikke at gøre folk mere syge end nødvendigt. Og én måde at undgå det på er ved at bevare så mange hverdagsting i hjemmet som muligt. Det har stor mental effekt på en patient at få slæbt tre ekstra apparater ind i dagligstuen, som til enhver tid kan minde dem om, at de er syge," siger han og beskriver KOL-kufferten som et "skrummel af en anden verden.

 

Hvorfor arbejder man ikke allerede efter de principper i kommunerne i dag?

 

- Problemet er, at kommunerne slet ikke har overskud til at tænke langsigtet, siger han.

 

Behov for national koordinering

Alt for ofte, frygter Lars Dittman, sker det, at en kommunal projektleder lader sig besnakke af en privat salgskonsulent med det resultat, at kommunen investerer i en løsning, som måske kun kan bruges i et til to år, før man så skal ud på markedet og indhente nye tilbud.

 

- En stor del af problemet skyldes, at ekspertisen i kommunerne er for lille. Jeg vil mene, at opgaven simpelthen er undervurderet, og at der er brug for langt større national koordinering.

 

Der har været en del kritik af velfærdsteknologiske projekter, som har kompromitteret patienternes datasikkerhed. Risikerer man ikke flere af den slags diskussioner, hvis man i højere grad bruger borgernes egne computere og tablets?

 

- En udbredt holdning er, at hvis man ikke kan garantere 100 procent for sikkerheden, så er løsningen for usikker. Men man bliver også nødt til at spørge sig selv: Hvor mange ting her i livet er 100 procent sikre? Er det overhovedet et realistisk mål at stille op, spørger Lars Dittman og fortsætter:

 

- Teknologien er ikke det største problem i forhold til at flytte telemedicinen over på borgernes egne teknologiske platforme. Den store udfordring er at overvinde folks mentale barrierer, og så blive enige om et fælles sæt standarder, som vi følger på tværs af sundhedsvæsenet.